3 ugers forløb
Et 3-ugers clairvoyance forløb giver dig mulighed for at fastholde de indsigter, der opstår, og omsætte dem til reel forandring.
Ved én enkelt session kan vi ofte se hele billedet og mærke klarheden, men når hverdagen melder sig, falder mange tilbage i det trygge og velkendte.
Ægte forandring kræver vedholdenhed, støtte og gentagelse. I et forløb samler vi løbende op, justerer og går i dybden med de mønstre, der dukker op undervejs.
Mellem sessionerne får du tid til at mærke efter, observere dine reaktioner og blive bevidst om, hvad der aktiveres i dig. Når vi mødes igen, tager vi udgangspunkt i det, du har oplevet, så indsigt ikke blot bliver forståelse, men integreres i dit liv.
Forløbet skaber en tryg ramme, hvor der er plads til både tvivl, modstand og gennembrud. Du bliver støttet i at holde fast i dine valg og i at skabe varige ændringer – skridt for skridt, i dit eget tempo.
Vi møde 1 gang om ugen over 3 uger. Det er vigtigt, at der ikke går længere tid, for at holde fast i den proces der allerede er sat i gang.
3 ugers forløb + 2 sessioner
Et 3 ugers forløb som beskrevet ovenover men her er der tilføjet 2 ekstra sessinoner. Det er for en yderligere fastholdelse i de fremskridt du allerede har gjort. Den første ekstra session falder 14 dage efter de 3 uger og sidste session falder 1 mdr. efter den første ekstra session.
Mit arbejde
Jeg arbejder i de følelsesmæssige lag, fordi det ofte er her, vi bliver holdt tilbage. Det er sjældent vores evner eller vilje, der mangler – men de indre tilstande, vi bærer med os. Følelser, gamle erfaringer og ubevidste mønstre kan stille sig i vejen for, at vi udvikler os og bevæger og tættere på det liv, vi drømmer om.
Det kan vise sig på mange måder. Som en indre uro eller tvivl. Som gentagelser i vores relationer. I parforhold, venskaber eller på arbejdspladsen. Eller som en oplevelse af at sidde fast, selvom vi egentlig ønsker forandring. Ofte hænger det indre og det ydre tæt sammen - det, vi bærer i os selv, afspejler sig i det, vi skaber omkring os.
Når vi begynder at forstå vores egne følelser og reaktioner, får vi adgang til noget mere ærligt og klart i os selv. Vi opdager, hvad der i virkeligheden driver os, og hvad der måske har styret os uden, at vi har været klar over det.
Derfor er det vigtigt at arbejde med de mønstre og overbevisninger, der ikke længere tjener os. Når vi nænsomt justerer dem, begynder vi at se klarere. Vi får en større indre ro og en frihed. Mere i tråd med det, vi længes efter.
