Clairvoyance
Clairvoyance med fokus på følelser, indsigt og forløsning.



Hos mig handler clairvoyance ikke om at forudsige fremtiden, men om at skabe indsigt og forandring indefra. Jeg arbejder primært med det følelsesmæssige, fordi det ofte er her, de dybeste blokeringer ligger – dem, der ubevidst holder os tilbage fra at leve det liv, vi i virkeligheden ønsker os.
Mange oplever at længes efter mere kærlighed, ro eller balance, men alligevel gentage de samme mønstre. Ofte skyldes det følelsesmæssige blokeringer, som kan være svære at få øje på selv. I en clairvoyance hjælper jeg dig med at blive bevidst om, hvad der holder dig tilbage, så du ved, hvor du med kærlighed og opmærksomhed kan begynde at skabe forandring.
Sådan foregår en clairvoyance hos mig
Jeg starter altid med at mærke ind i, hvilke beskeder der er til dig. Det skaber et trygt fundament og giver dig hurtigt en følelse af genkendelse. Herfra arbejder vi videre med de beskeder og temaer, der giver mening for dig.
Vi går i dybden i dit tempo, så du kan opnå:
-
større forståelse for dine følelser
-
indsigt i mønstre og overbevisninger
-
mere ro i dit system
Der er altid plads til spørgsmål undervejs, og jeg afslutter aldrig en session, før vi begge kan mærke, at der er landet klarhed og indre ro.
Min tilgang
Min spidskompetence er følelser – og det, der kan blokere for kærlighed, livsglæde og personlig udvikling. En clairvoyance hos mig handler ikke om, hvad der vil ske, men om at give dig indsigt i, hvad der kan blive muligt, hvis du vælger at arbejde med et mønster eller en overbevisning.
Når bevidsthed skabes, opstår der rum for forandring.
Klar til at tage næste skridt?
Hvis du mærker, at der er noget i dig, der holder dig tilbage – og du ønsker større klarhed, ro og forståelse – er du velkommen til at booke en clairvoyance hos mig.
👉 Book din tid her: Book online
